Nyhedsformat 500X320 (1)
  • 30. sep 2022
  • Faglærerkurser
  • Events

Kom til konference om GF2 i oktober eller november – det er gratis

Der er stadig ledige pladser til årets konferencer om Grundforløb 2.

Igen i år inviterer TUR til konferencer om Grundforløb 2 (GF2).

Formålet med konferencerne er at debattere de nye grundforløbsbeskrivelser, forsøgsordning omkring kørekort B m.m. Derudover vil faglærere have mulighed for at erfaringsudveksle om bl.a. undervisning, lærepladssøgning, prøver på skolerne og give idéer og inspiration til indhold og rammer omkring GF2.

Sidste år var interessen for konferencen så stor, at TUR igen i år har valgt at holde konferencen to gange: det bliver den 24.-25. oktober og den 7.-8. november. Bemærk, at hver konference har fokus på udvalgte uddannelser. Læs mere om indhold og program for hver konference i linket til tilmelding.

  • GF2-konference den 24. – 25. oktober: Denne konference handler om uddannelserne; vejgods-, lager-, lufthavnsoperatør og buschauffør i kollektiv trafik. Bemærk, at denne konference foregår på Hotel Kolding Fjord.
  • GF2-konference den 7. – 8. november: Denne konference handler om uddannelserne; vejgods-, lager-, ambulancebehandler- og autohjælp. Bemærk, at denne konference foregår på Scandic Kolding.

Det er gratis at deltage i konferencerne, uanset om man ønsker overnatning på hotellet eller ej.