- 12. apr 2018
- Events
- EUD
Lærlinge forbereder sig til DM
Årets deltagere til DM for transportlærlinge er begyndt at glæde sig. Her skal lagerlærlinge og vejgodslærlinge konkurrere om, hvem der er de bedste inden for hver deres fag. Forberedelserne er i gang og lærlingene er spændte på konkurrencen, som løber af stablen den 1. juni 2018 hos AARHUS TECH i Viby J ved Aarhus.
Jannik Thøgersen er en af de lærlinge, der er udtaget til DM. Han er lærling hos Danske Fragtmænd og går i skole på EUC Lillebælt i Fredericia. Han ser med spænding frem til dagen, som han er stolt over at være udtaget til.
Genganger prøver kræfter med ny disciplin
Vinderen af lagerdisciplinen ved DM for transportlærlinge i 2016, Emil Larsen, har siden færdiggjort sin lageruddannelse, og har nu taget hul på endnu en transportuddannelse. Som godschaufførlærling hos Wrist repræsenterer Emil Larsen endnu en gang AMU Nordjylland ved DM. Han glæder sig til at genopleve mesterskabet og ser frem til at udfordre sig selv:
Der dystes både i teori og praksis
Når DM skydes i gang, skal alle deltagere indledningsvist gennemføre en teoriprøve, som indgår i den samlede bedømmelse af den enkeltes præstation. Teori er netop et område, der kan skille vandene, men Bo Sørensen fra EUD Syd føler sig sikker i sin sag. Til dagligt er han i lære hos Lotra A/S, hvor han hovedsageligt kører genbrug i Haderslev Kommune.