- 7. sep 2023
- EUD
Lager- og logistikoperatøruddannelsen er ved at blive digitaliseret på EUC Lillebælt
Digitaliseringen vinder stadig større indpas. Dette gælder også på transportskolerne, som også kigger mod nye muligheder for at uddanne nye medarbejdere, der er godt klædt på til at varetage fremtidens arbejdsopgaver.
Pilotprojektet er udarbejdet i sammenarbejde mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, 3F og NNF, som en imødekommelse af den udvikling, der naturligt også forekommer i lagervirksomheder.
Pilotprojektet, som startede i 2022, er nu ved at være ved vejs ende. Holdet mangler kun få ugers undervisning, før de skal til svendeprøve i løbet af efteråret. TUR har derfor talt med faglærer Jan Bårris, for at høre mere om hvordan projektet er gået, og hvordan eleverne har taget imod det:
Begejstrede elever
De 21 elever fra Arla, som havde takket ja til at være en del af pilotprojektet, har givet udtryk for, at de er utrolig interesserede i at lære om digitalisering og automatisering, da det er en stor del af deres hverdag i Arla. Derfor er der begejstring blandt eleverne omkring digitaliseringen af uddannelsen.
Projektet afsluttes i efteråret, hvorefter de involverede parter skal evaluere på hvilke erfaringer de kan tage med sig. Hvad der er helt sikkert er, at pilotprojektet er starten på en digitalisering af Lager- og Logistikuddannelsen på EUC Lillebælt.