Turdk 500X388
  • 14. nov 2022

Mød TURs helt nye ambassadører

Der var store smil at hente, da TURs nye ambassadører mødtes for første gang til en todages workshop den 8.-9. november 2022. Her skulle ambassadørerne lære hinanden at kende og undervises i brugen af sociale medier og præsentationsteknikker.

Efter dage med gråvejr tittede solen frem i Kolding, da TURs ti nye ambassadører for første gang mødte hinanden til en 2-dages workshop.

Der var fuldt program fra morgen til aften, hvor der både var sat tid af til både faglige og sociale aktiviteter. Ambassadørerne fik bl.a. undervisning i brugen af sociale medier af konceptkonsulent Malin Lindeblad Kadijevic – herunder hvordan man laver engagerende Reels, der skal fange yngre grundskoleelevers opmærksomhed på Instagram.

Herudover fik ambassadørerne undervisning i præsentationsteknikker samt øvede oplæg med TUR Lærepladsformidling. De skal bruge den nye erfaring, når de i forbindelse med ”Book en lærling” skal holde oplæg på landets folkeskoler, FGU-centre, efterskoler mv.

 

TURs ti nye ambassadører er:

  • Emmelie Wallentin, Vendelbo Spedition og AMU Nordjylland
  • Maria Sørensen, OK a.m.b.a. og EUC Lillebælt
  • Rikke Lehmkuhl, Ole Larsen og AMU Nordjylland
  • Christoffer Christensen, Brødrene Dahl og Tradium
  • Jonathan Wegner, Postnord og Aarhus TECH
  • Sille Nielsen, SCT. Transport og ZBC
  • Mathias Sandager, Horsens Kommunes Hjælpemiddelsdepot og Learnmark
  • Lise Krambech, Hedema og Learnmark
  • Magnus Tirsgaard, Johns Rasmussen og Roskilde Tekniske Universitet
  • Marcus Højstrup, Lars E. Nielsen og DEKRA


TUR er meget begejstrede for det nye hold ambassadører og glæder sig til det fremtidige samarbejde med ambassadører, skoler og virksomheder.

Følg med i ambassadørernes arbejds- og skoleliv på Instagramkontoen