- 15. apr 2021
Multitest har slået ny rekord
For første gang er der afholdt over 100.000 prøver i løbet af ét år.
TURs online testsystem, TUR Multitest, har sat ny rekord. Fra 2. kvartal 2020 til og 2. kvartal i 2021 er der afholdt 101.026 prøver i det online testsystem.
Mogens Ellgaard-Cramer, sekretariatschef i TUR, begrunder de væsentligste årsager til den nye rekord:
Der er ingen tvivl om, at prøvekravet i AMU-systemet for alle arbejdsmarkedsuddannelser har betydet en stor stigning i antal prøver. TUR Multitest håndterer ikke kun prøver for transportområdet, men også for andre uddannelsesområder.
Derudover må vi formode, at coronasituationen med nedlukninger af skoler og deraf følgende brug af fjernundervisning også spiller en rolle i udviklingen det seneste år. Nye funktioner i Multitest giver øget fleksibilitet i forbindelse med start af prøver. Dette gør det lettere at håndtere afvikling af prøver, hvilket er en stor fordel, når nedlukning stiller krav om undervisning og prøve pr. distance.
Alt i alt er vi meget tilfredse med, at skoler og andre organisationer kan se fordele ved at bruge vores online testsystem til at håndtere prøver.
Hver søjle viser et år bagud