- 5. jul 2023
- EUD
Ny analyse: Elever med diagnoser mangler støtte, mens de er i lære
På 7 ud af 10 erhvervsskoler er det under 40 % af de elever, som får SPS til at håndtere deres uddannelse pga. psykiske funktionsnedsættelser, der tager støtten med sig, når de skal i lære. Det konkluderer en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
SPS er en individuel kompenserende støtte, der stilles til rådighed for elever med en funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder. Det kan for eksempel være elever med ordblindhed, en psykisk funktionsnedsættelse - som angst, depression, ADHD, ADD, ASF, skizofreni, PTSD eller borderline - en neurologisk funktionsnedsættelse samt bevæge-, syns- eller hørenedsættelse.
Formålet med SPS er at sikre, at elever med funktionsnedsættelser kan uddanne sig på lige fod med andre elever.
Flere årsager til manglende støtte
Det er erhvervsskolerne, der har ansvaret for at sikre, at eleverne får den relevante støtte - også mens de er i lære. Men ifølge analysen er der forskellige grunde til den manglende støtte ude på lærepladserne. Der fremhæves især fire forklaringer:
- Erhvervsskolens ledelse prioriterer ikke området
- Oplæringssteder møder et tungt og krævende SPS-system
- Eleverne selv ønsker ikke SPS i deres oplæringsperiode
- Fysisk afstand mellem skole og oplæringssted vanskeliggør samarbejde
Bange for stempel
I en pressemeddelelse fortæller Sara Hach, som er seniorkonsulent hos EVA, at der er et uopfyldt støttebehov blandt SPS-modtagere på erhvervsskolerne: