- 18. okt 2022
- EUD
Ny AUB-pulje til projekter for 18-25-årige til erhvervsuddannelserne
Puljen har fokus på projekter som er målrettet rekruttering eller fastholdelse af unge i en erhvervsuddannelse. Skolerne kan ansøge direkte hos AUB uden at inddrage TUR i projektansøgningen.
Der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt til projekter, som understøtter rekruttering eller fastholdelse af unge i alderen 18-25 år i en erhvervsuddannelse.
Skolerne kan ansøge om midler fra puljen direkte hos AUB uden at inddrage TUR som fagligt udvalg.
AUB åbner for ansøgninger i oktober, og ansøgningsfristen er den 15. november 2022.
Tidligere har der været givet midler til projekter inden for disse områder:
- Kampagner målrettet erhvervsuddannelser
- Planlægning af læringsforløb
- Rekruttering af studenter
- Særlig indsats for de faglærte på de mindre øer