- 1. mar 2019
- TUR Forlag
Ny iBog på svensk om lastsikring
TUR Forlag har i et tæt samarbejde med svenske MariTerm AB udviklet og udgivet ”Handbok i Lastsäkring”, der udførligt gennemgår principperne og standarderne for lastsikring iht. European Best Practice Guidelines og CTU-normen.
En dansk udgave af iBogen er planlagt til udgivelse i sommeren 2019.
Hvem er MariTerm?
MariTerm AB blev etableret i 1978 og er en vidensvirksomhed i transportsektoren med kontor i Höganäs i Sverige. MariTerms målsætning er at bidrage til effektive og sikre godstransporter, der konstant er under udvikling og forandring.
Bogens indhold
Den nye iBog, ”Handbok i Lastsäkring”, er for alle i transportkæden, som er involveret i håndtering og sikring af gods på køretøjer, bane og skib.
Emnerne i bogen er bl.a.:
- Konsekvenserne af utilstrækkeligt lastet og sikret gods
- Lastpåvirkninger under transport
- Almindelige lastsikringsprincipper og lastsikringsteknik
- Kendskab til godshåndtering og lastplanlægning
- Lastning og sikring af enhedslaster, stykgods, papirprodukter
- Transport af farligt gods
Som de øvrige iBøger fra TUR Forlag kan denne iBog læses på smartphone, computer eller tablet med internetadgang og der er notefunktion og mulighed for oplæsning.