- 23. mar 2020
Ny projektkonsulent i TUR
Christian Hunter starter i en ny stilling som projektkonsulent og har dermed ansvaret for et nyt 2-årigt projekt, der er støttet af Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden). Fonden er etableret i regi af overenskomsten mellem Dansk Industri og 3F Transportgruppen. Projektet skal understøtte opkvalificering af medarbejdere inden for lager- og transportområdet.
Dette skal gøres via forskellige opsøgende indsatser som bl.a. at motivere virksomheder til arbejdet med uddannelse og kompetenceløft af medarbejdere. Derudover også at motivere medarbejdere til uddannelse og afklaring ift. barrierer og evt. manglende mod på uddannelse.
Christian Hunter vil dermed skulle yde sparring om uddannelsesplanlægning og hjælp med tilmelding til uddannelse og hjælpe virksomheder og deres medarbejdere til at søge henholdsvis VEU-godtgørelse og SVU.
Mange års erfaring fra transportbranchen
TURs nye projektkonsulent, Christian Hunter, har mange års erfaring inden for transportområdet. Han har bl.a. med sig i rygsækken 13 års erfaring som chauffør med speciale i specialtransport og derudover 9,5 års erfaring med arbejdet på uddannelsesområdet på både arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser.