- 17. mar 2022
- EUD
- AMU
Ny rekord i indgåede lærepladsaftaler
Så er der gode nyheder fra Børne- og Undervisningsministeriet, som netop har offentliggjort lærepladstallene for januar 2022, der viser en ny rekord i januar måned i antallet af indgående lærepladsaftaler imellem elever og virksomheder.
Hele 5.204 uddannelsesaftaler blev indgået i januar 2022. Det er højere end både 2021 og 2020, hvor der blev indgået henholdsvis 4.432 og 4.823 uddannelsesaftaler.
De nye tal for lærepladsområdet viser også, at 84.005 lærlinge i januar 2022 var i gang med en uddannelsesaftale. Det er 4 procent flere end i januar 2021.
Lærepladsformidlingen hos TUR
Hos TUR varetages lærepladsformidlingen af Jan Larsen og Aage Brøndum, som aktivt arbejder med at hjælpe virksomheder og elever, som er i gang med en transportuddannelse, med at finde hinanden og indgå en uddannelsesaftale på tværs af de lokale skoler.