- 21. dec 2020
Ny sekretariatschef i TUR (1)
Den 1. januar 2021 tiltræder Mogens Ellgaard-Cramer som ny sekretariatschef i TUR.
TURs formandskab kunne i dag løfte sløret for, at TURs nye sekretariatschef bliver Mogens Ellgaard-Cramer, som de sidste fire år har været ansat i sekretariatet som uddannelseskonsulent.
Valget af Mogens Ellgaard-Cramer er truffet med udgangspunkt i hans solide erfaring med transportuddannelserne, de primære interessenter inden for området samt hans ledelseserfaring fra en transportskole. TURs formandskab ser frem til i samarbejde med den nye sekretariatschef at sikre kvaliteten i arbejdet inden for uddannelsesområdet.
Mogens Ellgaard-Cramer tiltræder stillingen den 1. januar 2021. I en overgangsperiode vil han fortsat varetage opgaver inden for BU Vejgods.