- 29. jun 2022
- EUD
Nye uddannelsesordninger
De nye uddannelsesordninger træder i kraft den 1. august 2022. Det gælder 10 uddannelsesordninger inden for transportuddannelserne:
- Ambulancebehandler
- Autohjælp
- Buschauffør i kollektiv trafik
- Turistbuschauffør
- Kranfører
- Vejgodstransport
- Havne- og terminal
- Lager og terminal
- Lufthavn
- Togklargøring
For alle uddannelsesordninger gælder det, at ændringerne handler om valgmulighederne inden for de valgfrispecialefag.
Kun i uddannelsen Buschauffør i kollektiv trafik er der en opdatering af emnerne inden for det fag, som omhandler offentlig servicetrafik.
Uddannelsen inden for Autohjælp er ny. Fagrække og indhold er udarbejdet i samarbejde med bl.a. Rybners i Esbjerg, som er blevet godkendt som landsskole for hovedforløbet i uddannelsen.
Nyt digitalt system til visning af uddannelsesordninger
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har fået nyt IT-system, kaldet ”VAU”, som står for Visning af uddannelsesordninger. IT-systemet erstatter det hidtidige system til uddannelsesordninger. Fremadrettet bliver alle oplysninger opdateret elektronisk i dette system af de faglige udvalg. Det betyder, at den nuværende Pdf-dokumentation omkring fag og deres tilknytning til trin og specialer er erstattet af en digital brugerflade. STUK har lavet en vejledning til visning af uddannelsesordninger i VAU