Uddannelsesaftale Komprimeret 500X335
  • 19. jan 2022
  • EUD

Nyt værktøj til at skabe overblik over elever uden uddannelsesaftale

Styrelsen for It og Læring lancerer et nyt værktøj på Lærepladsen.dk, som gør det mere overskueligt for erhvervsskolerne at danne sig et overblik over de elever, der mangler en uddannelsesaftale.

Lærepladsen.dk udvides nu med et nyt værktøj, som viser en dagsaktuel opgørelse over antallet af elever på andet grundforløb, der mangler en uddannelsesaftale eller aftale om oplæring i udlandet. Opgørelsen er fordelt på skole og uddannelse.

Værktøjet skal gøre det nemmere for erhvervsskolerne og de faglige udvalg at fokusere deres opsøgende indsats. Eksempelvis kan de enkelte skoler se, præcis hvilke elever der ligger bag tallene i skolens opgørelse, samt hvor lang tid eleverne har tilbage på andet grundforløb.

Læs mere om det nye værktøj på lærepladsen.dk