Februar 06 02 2020 Praktikpladskonference Satte Fokus Paa Virksomheds Og Ungdomskultur 500X320
  • 6. feb 2020
  • Events

Praktikpladskonference satte fokus på virksomheds- og ungdomskultur

Tirsdag den 4. februar 2020 holdt TUR Lærepladsformidling praktikpladskonference. Konferencen bød på flere spændende oplæg, der gav input til praktikpladsformidling.

Både lærere, skoleledere virksomhedskonsulenter og virksomhedsledere deltog i praktikpladskonferencen, som blev afviklet af TUR Lærepladsformidling.

Dagens program stod på fire oplæg med forskelligt fokus, der alle gav input til formidling af lærepladser og større forståelse for, hvad virksomhederne og lærlingene kan have af forventninger, når de indgår en uddannelsesaftale. Samtidig medførte det en god dialog blandt konferencedeltagerne om, hvordan TUR i tæt samarbejde med transportskolerne og virksomhederne kan hjælpe lærlingene med at finde den rigtige praktikvirksomhed.

Programmet:

  • Status på Road Show v/Heine Schultz, konsulent hos Transportens Udviklingsfond
  • Nyt fra erhvervsuddannelserne og brancheorganisationerne v/Jan Larsen, Praktikpladskonsulent hos TUR Lærepladsformidling
  • Hvad forventer firmaerne af praktikanterne? v/Finn Hansen, HR-chef hos Nagel Liller
  • Udfordringerne med rekruttering af lærlinge til lageruddannelserne v/Jesper Kvistgaard, Department Head Vocational L&D hos Grundfos
  • Ungdomskultur og virksomhedskultur v/Jan Bisgaard, Lektor hos National Center for Erhvervspædagogik


Praktikpladskonferencen er en del af TUR Lærepladsformidling, der har det som mål at koordinere en praktikpladsindsats blandt TURs erhvervsuddannelser. Gennem koordinering af praktikpladser mellem skoler og virksomheder skal det blive nemmere for en transportlærling at komme i praktik.