- 15. aug 2019
- Events
Roadshow-lastbilen fortsætter med at rulle forbi skoler
Roadshowet er en del af image- og rekrutteringskampagnen "Job i transport", som 3F og arbejdsgiverorganisationerne ATL (Dansk Industri) og DTL-A (Dansk Erhverv) sammen med Transportens Udviklingsfond står bag. Baggrunden for roadshowet er manglen på arbejdskraft i branchen. I den store lastbil kan eleverne få en forsmag på jobbet som chauffør samt vejledning i de mange muligheder i transportbranchen.
Transport er for alle
Langt størstedelen af de skoler, lastbilen besøger, er folkeskoler og efterskoler, hvor roadshowet forsøger at gøre de unge interesserede i en uddannelse inden for transport - også dem, der måske havde tænkt, at de skulle på gymnasiet. Roadshowet bliver generelt mødt med stor nysgerrighed af eleverne.
Roadshowet fortsætter i de kommende år
Køreplanen er netop blevet forlænget til at fortsætte i de kommende år. Ud over nye stop på ruten, er der også stor efterspørgsel hos skoler, der ønsker at få besøg af roadshowet igen.