Studerende Lancerer App Rigtig
  • 866Bb0d8 A1a7 48C7 8Cc6 Afc5ceb7ae9dKamma Aziza Strube-Weber
  • 29. feb 2024
  • EUD
  • AMU

Studerende lancerer app, der skal skabe større sammenhold mellem lastbilchauffører

En gruppe studerende fra Erhvervsakademi Aarhus har lanceret appen Team Driver, der skal være en digital mødeplads, der kan styrke fællesskab, samarbejde og vidensdeling i transportbranchen.

Appen har mange spændende funktioner, som kan være behjælpelige for chauffører i hele landet.

 

D. 20. februar lancerede Camilla Beenfeldt, Anthony Sangano og Charles Garvang appen, der ifølge de studerende selv, er en hyldest til transportbranchen.

Team Driver er udviklet i samarbejde med transportbranchens fagfolk og virksomheder, og appen vil give transportbranchens folk mulighed for at have et digitalt mødested. Ifølge medstifter Camille Beenfeldt, er appen skabt for at forbedre arbejdsmiljøet i transportbranchen.

Team Driver er tidligere kendt som Truck Buddy, og er født ud af en vision om at forbedre trivsel og arbejdsmiljøet i transportbranchen gennem teknologi, fællesskab, og samarbejde. Vi forstår mange af de udfordringer og muligheder, der findes inden for branchen, og har skabt en platform, der løfter faget og dem, der arbejder indenfor det hver eneste dag.
Camilla Beenfeldt
Studerende Lancerer App Gruppebillede
Fra højere Charles Garvang, Camilla Beenfeldt og Anthony Sangano. Foto: Privat.

Lastbilchauffører skal have et fælles mødested

Ifølge de tre studerende bliver det gennem appen Team Driver nemmere for lastbilchauffører i hele landet at skabe et fællesskab. Lastbilchaufførerne vil bl.a. kunne udveksle ideer, løsninger og erfaringer i appens åbne kommunikationsforum. I appen er der desuden også private chatrum, og det vil også være muligt for virksomheder at oprette et internt chatrum for deres ansatte. Derudover tilbyder appen også lastbilchaufførerne at tilslutte sig et kort, der gør det muligt for dem at mødes med andre chauffører i deres pauser.

Du kan finde Team Driver både i App Store og Google Play. 

 

Et fællesskab for alle

Ifølge medstifter Anthony Sangano er Team Driver en app for alle, der gerne vil være en del af fællesskabet.

Team Driver står åben for enhver, lige fra den individuelle chauffør til de største virksomheder.
Anthony Sangano