- 17. dec 2020
”Tag styringen – tag en transportuddannelse”
Vejen snor sig smukt i landskabet foran lastbilen. Den grønne motor spinder, mens julepynt og julelys glider stille forbi udenfor. Danskernes julegaver, julemad og julehygge skal nå frem til d. 24. december.
Bag rattet sidder en transportlærling, som har taget styringen. Frisk og med et smil på læben er der fuld kontrol over situationen. Kan du se billedet for dig? Det kan vi.
Transportbranchen har brug for flere unge, der, som denne unge lærling, vælger at tage en erhvervsuddannelse og blive faglært indenfor transportfaget. Derfor lancerer Transporterhvervets Uddannelser, med arbejdsmarkedets parter i ryggen, en ny kampagne, som skal få endnu flere unge til at tage en af de mange transportuddannelser.
Med kampagnenavnet ”Tag styringen” appelleres der til de unge, som ikke ønsker at sidde fast i det klassiske ”hamsterhjul”. Derimod har disse unge et ønske om selv at tage styringen over deres eget liv. De gider ikke kedelige møder og langsomt skrivebordsarbejde. Med en faglig uddannelse i transportbranchen, bliver man ”herre i eget transportmiddel” og er i vid udstrækning med til at holde hjulene i samfundet i gang.
Kampagnen udspringer fra projektet ”Transportbranchen i en ny tid”. Projektet er støttet af Nordea-fonden samt Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond.
Transportbranchen er med i frontlinjen mod covid-19
Kampagnen er søsat med arbejdsmarkedets parter, som for transportområdet er Dansk Industri, Dansk Erhverv og 3F, i ryggen. Organisationerne er glade for, at kampagnen også kan være med til at sætte fokus på transportbranchens vigtighed netop i disse tider.
Til dette uddyber TURs næstformand og forhandlingssekretær i 3F, Kim Poder: