- 24. jan 2024
- EUD
Transportuddannelser er vejen frem til hurtig ansættelse
Når du tager en uddannelse i transportbranchen, så er der altid plads til dig på arbejdsmarkedet. En ny statistik viser, at transport og logistik er de uddannelser med mindst ledighed - hurtigst.
Ifølge Danmarks Statistik er hele 86% af de nyuddannede med et svendebrev inden for transport eller logistik i arbejde efter 9 måneder. Uddannelserne tager derfor førstepladsen, når det gælder manglen på ledighed efter uddannelse. Til sammenligningen ligger fx maskinmekanikerne på 75% og fødevare-uddannelserne ligger på 73%.
Erhvervsuddannelserne klarer sig generelt bedre på ledighedsfronten end mange andre uddannelser i landet. Bl.a. er det gennemsnitligt kun ca. 62% med en lang videregående uddannelse, der efter 9 måneder er i arbejde, og kun 47% af de med korte videregående uddannelser.
Det lader altså til, at transport- og logistikbranchen er et godt valg, hvis du hurtigt vil i arbejde.