Tur Faglaererkurser Afholder ”Proeveforberedende Kran Inkl Proever” Inden Sommerferien I Aar 499X333
  • 14. maj 2020
  • Faglærerkurser

TUR Faglærerkurser afholder ”Prøveforberedende kran inkl. prøver” inden sommerferien i år

På grund af øget efterspørgsel giver TUR Faglærerkurser skolerne mulighed for at få godkendt flere AT-eksaminatorer på kranområdet inden sommerferien.

Kurset ”Prøveforberedende kran inkl. prøve" er målrettet nye og erfarne faglærere, der søger godkendelse som eksaminatorer i henhold til betingelserne i censorvejledningen for mobile kraner.

På kurset forberedes faglæreren til eksaminatorprøver, som afsluttes med en udvidet teoretisk prøve og en praktisk prøve. Begge prøver skal bestås for at blive godkendt til AT-eksaminator.

Vær opmærksom på, at dette kursus har fokus på forberedelse til den ”udvidede” teoriprøve og forudsætter derfor, at basisviden er på plads.

 

Tilmelding og afholdelse

Kurset er af fire dages varighed og afholdes ved EUC Lillebælt fra den 29. juni 2020 til den 2. juli 2020.