- 6. jun 2024
- Events
TUR inspirerer folkeskoleelever til at tilvælge transportbranchen til Mini-Skills
D. 29. maj løb Mini-Skills i Skanderborg af stablen. En dag, der var arrangeret af Ungdomsskolen Skanderborg og Ungecenteret Skanderborg, og som satte fokus på erhvervsuddannelserne og inspirerede folkeskoleelever til uddannelsesvalg. TUR var naturligvis på pletten med spændende fremtidsaspekter i transportbranchen.
Til Mini-Skills i Skanderborg deltog 7-klasser fra hele kommunen og arrangementet kunne bryste sig ved hele 850 besøgende lærere og elever. Til dagen både viste og fortalte lokale virksomheder om deres plads i erhvervsbranchen og inspirerede de unge til fremtidige karrierevalg.
TUR var naturligvis også til stede og fortalte om bl.a. vejgodschaufføruddannelsen, og om de spændende mulighederne for en hverdag som fagudlært på et lager. De unge besøgende kunne også komme helt tæt på rigtige lastbiler eller prøve at køre truck eller lastbil i en simulator – som i øvrigt bruges til konkurrencerne under DM i Skills.
TURs lærepladskonsulent Aage Brøndum var en af repræsentanterne fra TUR til arrangementet, og han kalder dagen en stor succes:
Det var en virkelig skøn dag med mange deltagende, og man kunne mærke, at de unge var meget interesserede. Det er aldrig for tidligt at vække interessen for transportbranchen og de spændende muligheder, den byder på. Mini-Skills virkede som en rigtig god mulighed for at gøre dette.