Tur Rundede 2019 Af Med Aarets Farligt Gods Konference 500X320
  • 10. jan 2020
  • Faglærerkurser
  • Events

TUR rundede 2019 af med årets Farligt Gods konference

Farligt Gods konferencen satte traditionen tro et punktum for årets faglærerkursusprogram.

Det forgangne års punktum for faglærerkurserne var som altid Farligt Gods konferencen, der fandt sted den 19.-20. december 2019 på Hotel Koldingfjord.

Et par af højdepunkterne på konferencen var oplæg om prøver i AMU og affaldshåndtering. Torkil Hansen, som er sikkerhedsrådgiver, konsulent og underviser i farligt gods og har været med ved den årlige Farligt Gods konference flere gange, er fortsat en populær oplægsholder.

Det var et godt og spændende kursus, som det plejer at være, og denne gang var det vigtigt, at vi fik så god viden om prøver i AMU. Torkil Hansen gav også et spændende indblik i sortering, oplagring og forsendelse af affald som farligt gods. Konferencen kunne sagtens have været længere, så der havde været mere tid til erfaringsudveksling og fordybelse.
Jan Aagger, faglærer på AMU Fyn

TUR takker alle deltagerne for deres bidrag til en god konference og for input til evaluering af konferencen. Næste Farligt Gods konference løber af stablen den 17.-18. december 2020 på Hotel Koldingfjord.