- 16. aug 2019
Vigtige ændringer vedrørende taxikørsel
Færdselsstyrelsen har udstedt en ændring af bekendtgørelsen om taxikørsel, der medfører et krav om ekstern censur på alle praktiske prøver.
Grundet erfaringer fra det seneste halvandet år har Færdselsstyrelsen den 12. juli udsendt en ændring af bekendtgørelsen om taxikørsel. Denne ændring kommer blandt andet til at have indflydelse på den praktiske prøve på kvalifikationsuddannelsen.
Tidligere var skolerne kun forpligtet til at gennemføre 10% af de praktiske prøver med ekstern censur, men med den nye ændring er kravet om ekstern censur blevet skærpet, så skolerne nu skal afholde alle praktiske prøver med ekstern censur.