COVID-19: Ny lov og bekendtgørelse om nødundervisning er trådt i kraft

20. marts 2020

Den nye lov giver børne- og undervisningsministeren mulighed for at fastsætte regler løbende, som situationen med Coronavirus udvikler sig.

Ny Lov Og Bekendtgørelse Om Nødundervisning Er Trådt I Kraft
Foto: Colourbox

Folketinget har vedtaget en ny lov på undervisningsområdet, som skal forebygge og afhjælpe den situation, som Coronavirus forårsager.

Med den nye lov kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler, som situationen med Coronavirus udvikler sig. Til at begynde med betyder det, at skoler og institutioner fortsat er lukkede i 14 dage frem til den 30. marts 2020.

Derudover er der udstedt ny bekendtgørelse om nødundervisning. Læs bekendtgørelsen på retsinformation.

F.eks. fremgår det af den nye bekendtgørelse om nødundervisning, ”at institutionen eller skolen skal tilrettelægge nødundervisningen efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, det er praktisk muligt i den ekstraordinære situation, vi befinder os i. At skolen eller institutionen skal tilrettelægge undervisningen til den enkelte elevs behov”. 

Læs hele nyheden om loven og bekendtgørelsen på Undervisningsministeriets hjemmeside 

Børne- og Undervisningsministeriet har oprettet en Corona-hotline, som skoler og institutioner kan ringe på for at få svar på deres spørgsmål. Ring på tlf. 7080 6707. Telefonen har åbent mandag-fredag kl. 8:00-17:00 samt lørdag-søndag kl. 10:00-16:00.

- TUR

facebook twitter