Nedtælling til DM i Skills – Danmarks største uddannelsesevent

3. april 2024

Vi nærmer os med hastige skridt. Den 18. april åbner SkillsDenmark dørene til DM i Skills på Dyrskuepladsen i Roskilde. Det bliver en uddannelsesfest uden lige, så sæt kryds i kalenderen! 

Image 00027-1200px


TUR er på plads fra den 18. til den 20. april, når DM i Skills afholdes på Dyrskuepladsen i Roskilde. I år deltager 279 unge fra 47 forskellige fag i kampen om guldmedaljer og titlen som Danmarksmester.

Disse seje unge elever har gennemgået en krævende udvælgelsesproces via skolemesterskaber og regionale mesterskaber, hvilket allerede bekræfter deres status som de bedste af de bedste inden for deres fag.

Publikum kan se frem til en spektakulær begivenhed, hvor Danmarks dygtigste chauffører også vil dyste om at blive landets bedste. Endnu engang afholder TU-fonden Vejgodstransportkonkurrencen, og TUR er med for at støtte op om chaufførfaget.

Kom og hils på TUR

Lige overfor står Vejgodstransportstanden står TUR klar med en imponerende demonstrationsstand på hele 90m², hvor vi vil præsentere fem forskellige fag for de mange tusinde besøgende: Ambulance, Kran, Lager, Lufthavn og Bus.

Vi glæder os til at vise vores mange sjove og engagerende aktiviteter, så de unge besøgende kan få et indblik i, hvad det vil sige at tage en transportuddannelse. Som altid vil der også være konkurrencer, som forhåbentlig kan få de unge til at give den ekstra gas på standen.

Et af de helt store trækplastre på vores stand bliver TURs rollemodeller, som i igen år vil være til stede i stort tal over de mange dage for at tale med de besøgende om uddannelser.

Du kan finde TURs stand i telt 1 med standnummer 360. 

Åbningstiderne er som følger:
Torsdag den 18. april kl. 08.00-17.00
Fredag den 19. april kl. 08.00-17.00
Lørdag den 20. april kl. 08.00-14.00
Adgangen er gratis alle dage, og der er gratis parkering på parkeringsområdet på Darupvej.
Vi ses til DM i Skills!

- TUR

Se program for dagene her. 

Læs mere om DM i Skills 2024 på deres hjemmeside. 

facebook twitter