Faglærerkonferencen for undervisere inden for lager- og logistikområdet ”ERFA Lager” afholdes den 27.-28. juni i Kolding. Udover sparring og udveksling af erfaringer mellem faglærere, der underviser inden for lagerområdet, vil programmet blandt andet indeholde oplæg om nye distributionsmetoder, herunder om e-handel, som stiller en række nye krav til lagerfunktionen.
Der er udgivet nyt materiale om it-lagerstyring, men et faglærerkursus, der skulle gå i dybden på området, er blevet udskudt til næste år. Derfor vil området blive berørt på denne ERFA og eventuelle tvivlsspørgsmål vil blive gennemgået.
Derudover er der indtænkt en workshop, der skal inspirere til en modernisering af de grundlæggende kursusmoduler ”Lagerindretning” og ”Manuel lagerstyring”. Der arbejdes desuden på muligheden for et virksomhedsbesøg afhængigt af antallet af deltagere.
Praktisk information
Konferencen afholdes den 27.- 28 juni på Hotel Koldingfjord og er rettet mod faglærere, der underviser inden for lager- og logistikområdet både på AMU og EUD. Kursuslederne er Torben Morel og Anita S. V. Holm fra Learnmark i Horsens, som begge er erfarne undervisere inden for lager- og logistikuddannelserne på AMU og EUD. Mandag den 20. maj vil kursusgruppen afholde indledende snakke om programlægningen.
Af hensyn til planlægning opfordres interesserede til at tilmelde sig hurtigst muligt.
- TUR
Læs mere om kurset og find tilmeldingslink via TURs Faglæreruddannelser på tur.dk
Læs mere om materialet ”IT-lagerstyring” på shop.turteori.dk
Transporterhvervets Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4. sal
1620 København V
E-mail: tur@tur.dk
Telefon: 35 87 87 00
CVR. nr.: 12852940
EAN: 5790002580925