”Book en lærling”-oplæg kan nu også bookes til erhvervsskoler

16. august 2023

TUR lærepladsformidling, som længe har tilbudt folkeskoler, efterskoler, FGU-skoler mfl. at få besøg af en transportlærling igennem ”Book en lærling”-tilbuddet, åbner nu op for muligheden for besøg på erhvervsskolerne.

Book En Lærling Udvides Til Erhvervsskoler 1

Ved at benytte sig af ”Book en lærling” får skoler en unik mulighed for at give deres elever et indblik i, hvordan det er at gå på en transportuddannelse. Oplægget bliver holdt af en transportlærling fra TURs ambassadørkorps, der i samarbejde med TURs lærepladsformidling kan give eleverne en introduktion til transportbranchen.

Som noget nyt er ordningen nu blevet udvidet til, at også erhvervsskoler kan benytte sig af tilbuddet. Udvidelsen har til formål at motivere og fastholde eleverne, samt at inspirere til ansøgning og opstart i virksomheder som lærling. Oplægget kan bookes til både GF1 og GF2 hold.

Læs mere om ”Book en lærling” her, og se hvordan din skole kan booke et oplæg. 

- TUR

facebook twitter