Takograf
  • 14. aug 2025

Færdselsstyrelsens fysiske takografekspeditioner lukker

Færdselsstyrelsens fysiske takografekspeditioner i Aalborg, Kolding og Kastrup lukker i deres nuværende form den 1. oktober. Fremadrettet opfordres du til at ansøge digitalt.

Fra onsdag d. 1. oktober vil de tre fysiske takografekspeditioner i Aalborg, Kolding og Kastrup ikke længere være bemandet på daglig basis. 

 

Færdselsstyrelsen opfordrer derfor til, at ansøgere anvender den digitale ansøgningsblanket, som kan tilgås på borger.dk, og får tilsendt deres takografkort direkte til hjemmeadressen fra Færdeslsstyrelsens kortleverandør.

 

Hvis man efter 1. oktober fortsat ønsker at aflevere sin ansøgning fysisk, kan dette gøres i postkasser, der opstilles til formålet, på de nuværende adresser i Aalborg, Kolding og Kastrup. Efter ønske kan takografkortet også afhentes ved fysisk fremmøde alle tre steder i to ugentlige tidsrum: Mandag 8.00-9.00 eller torsdag 14.30-15.30.

 

Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at sagsbehandlingstiderne for fysisk afleverede ansøgninger er væsentligt længere end for digitale ansøgninger. På samme måde vil leveringstiden af takografkortet efter endt sagsbehandling være markant længere, hvis det skal afhentes fysisk.

 

Læs mere på Færdselsstyrelsens hjemmeside.