20250604 3M7A6617
  • AD2Anne Dorthe Søe Mikkelsen
  • 12. jun 2025
  • Events

Vinderen af Verdens Vildeste Brobyggere 2025 er kåret!

TUR har igen i år været forbi Danmarks største brobygningskonkurrence, Verdens Vildeste Brobyggere, hvor tre hold på syv timer, dystede i at bygge tre store broer hen over Den Fritlagte Suså i Næstved. Læs mere om eventet her.

Til Verdens Vildeste Brobyggere hyldes faglighed, samarbejde og praktisk arbejde, når tre hold bestående af lærlinge, elever og studerende fra en lang række uddannelser, både samarbejder og dyster i at designe og bygge broer.

 

De tre hold har arbejdet på broerne i 4 måneder op til arrangementet, og havde 7 timer på selve dagen til at bygge broen helt færdig foran de tusindvis af nysgerrige tilskuere, der var mødt op for at kigge på. De tre hold bestod af elektrikerlærlinge, smedelærlinge, struktørlærlinge, tømrerlærlinge,
godschaufførlærlinge, ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende samt handelselever.

 

TUR er stolte over, at hvert hold havde en krancertificeret godschauffør med, da de var vigtige brikker for at broerne kunne blive vakt til live og løftes hen over åen.

20250604 3M7A6327
20250604 3M7A6434

Tre spændende broer med referencer til Næstved

 

De tre hold skulle alle bygge en buebro, men de havde derudover frihed til at vælge, hvordan broen skulle designes, og hvilken historie den skulle fortælle.

 

På hold 1 byggede de ’’Tidsbuen’’, som bl.a. har en masse historiske detaljer og referencer til Gavnø Slot.
Hold 2 havde navngivet deres bro ’’Handelsbuen’’, som hylder Næstveds handelsliv og forbinder den gamle bymidte og den nye og blomstrende industri.

 

Til sidst kunne hold 3 udkåres som vindere med deres flotte og organiske ’’sommerfuglebro’’, der blander arkitektur og natur.

 

Broerne blev bedømt af et kompetent dommerhold på baggrund af kriterierne: teknik, arkitektur, håndværk, arbejdsmiljø, planlægning, indkøb/ressourcer/markedsføring og oprydning.

Masser af underholdning og sjove aktiviteter

 

Udover at man kunne følge med i byggeprocessen af de tre broer, så var der et væld af underholdning og aktiviteter på pladsen.

 

Emil Obel fra Den Store Bagedyst var bl.a. forbi for at bage en bro, der var live-kommentering samt podcastoptagelse på scenen, battle i kagepynt, juniorkonkurrence og meget mere.

 

I TURs telt kunne man pakke vores ladvogn på tid eller prøve kræfter med at betjene en mini-kran og placere en bro hen over en å - dog i noget mindre størrelsesforhold end de ’’rigtige’’ broer. Derudover kunne man få en snak med vores rollemodeller, Nicky og Rozhbin, der begge er godschauffører, samt vores uddannelseskonsulent, Christian Hunter.
Der var rigtig mange nysgerrige børn og unge, der kom forbi standen for at give sig i kast med vores forskellige aktiviteter.

20250604 3M7A6463
20250604 3M7A6238

TUR siger tak for et fantastisk arrangement og ønsker stort tillykke til de tre hold for at have bygget nogle flotte broer – og et ekstra stort tillykke til hold 3, der løb med sejren!

 

Næste år afholdes Verdens Vildeste Brobyggere 2026 i Holbæk.

 

Læs mere om Verdens Vildeste Brobyggere her.

Verdens Vildeste Brobyggere