- 17. jun 2025
- EUD
Jeanette og Malene kan nu kan kalde sig togklargørere – ’’Mentorordningen var en stor hjælp’’
Dagens praktiske prøve forgik på rangerterræn ved DB Cargos terminalen i Taulov. Der blev rangeret med godsvogne, opbygget godstog og fortaget vogneftersyn, bremseprøve m.m. - for toget skulle i princippet være klar til afgang.
Både Jeanette og Malene sætter pris på arbejdet ude på terrænet, også selvom vejret kan drille lidt, som det gjorde med regn til dagens svendeprøve. Den praktiske prøve afspejler dele af dagligdagen, og her gav både Jeanette og Malene nogle solide præstationer.
Hos DB Cargo er både ledelse og medarbejdere glade for erhvervsuddannelsen som togklargører, og det er tydeligt, at dagens svendeprøve betyder meget på terminalen. Lærlingesystemet giver en veluddannet medarbejder, som i kraft af den varierede skole- og oplæringsdel kan udføre de fleste jobfunktioner.
Mentorordning giver en tryg oplæring
Alle lærlinge hos DB Cargo får tilknyttet en mentor allerede fra starten af deres uddannelse. Deres mentor er primært beregnet til at sikre en god og sikker oplæring inden for togklargøring af godstog - et job med risiko pga. store maskiner og rangerende togvogne.
Malene fortæller, at mentorordningen har været en kæmpestor fordel for hende. ’’Man er aldrig alene, så der er altid nogen at spørge om råd og vejledning,’’ fortæller hun.
Jeanette supplerer:
’’Det er så trygt, at oplæringen sker gradvist og under opsyn, så man føler sig tryg i sine arbejdsopgaver. Man arbejder først selvstændigt i den sidste del af uddannelsen.’’
Det er heller ikke noget problem at skaffe mentorer hos DB Cargo, da det også er enormt givende for mentorerne at kunne hjælpe nogle af de yngre lærlinge godt på vej i deres uddannelse.
Jeanette og Malene var oppe til det deres skriftlige prøve den 11. juni, hvor de begge bestod, og dermed kan kalde sig færdigudlærte togklargørere. De blev herefter tilbudt fastansættelse hos DB Cargo.