- 26. jun 2025
- Vejledninger
- EUD
Ny midlertidig løsning på virksomhedsgodkendelser efter lukning af Easy-P
Easy-P er lukket for dataændringer, og nye virksomhedsgodkendelser kan i øjeblikket ikke ses på lærepladsen.dk. Nyt system er på vej.
Easy-P er pr. 23. juni 2025 lukket for ændringer i data. Det betyder, at der i øjeblikket ikke kan overføres nye oplysninger om virksomhedsgodkendelser til lærepladsen.dk. Et nyt system er under udvikling og forventes klar primo til medio august. Indtil da vil nye virksomhedsgodkendelser ikke fremgå på lærepladsen.dk.
Virksomheder bliver dog fortsat godkendt som hidtil, og de modtager en mail med bekræftelse på godkendelsen inden for den normale behandlingstid. Denne mail kan benyttes som dokumentation, når der skal registreres uddannelsesaftaler på Lærepladsen.dk.
Har man brug for at få bekræftet, om en virksomhed er godkendt, kan man desuden kontakte de relevante uddannelseskonsulenter eller uddannelsessekretærer i TUR.